Posted by: kataaib | marts 13, 2008

Danmark det ´´frie´´ land, hvor der er religions, ytrings frihed….

Her er der et par udtalelser fra diverse politikere:  

1. MOGENS CAMRE: »Vores samfund har en voksende underklasse af mennesker, som aldrig vil blive integreret, men som dag for dag vil rive det danske samfund i stykker, fordi den islamiske kultur ødelægger ethvert samfund. Islam hører ikke til i Europa og vores første prioritet må være at repatriere muslimerne. Islam truer vores fremtid, og vi vil hindre, at islam sætter nogen dagsorden i Europa. Den tro hører til i en mørk fortid og dens politiske mål er lige så ødelæggende som nazismens. Islam skal ikke have muligheden for at tage Europa fra os.« (Grundlovstale i Rhododendronparken, Brønderslev, 5.6.2006. Kilde: mogenscamre.dk).

2. MOGENS CAMRE: »Forestillingen om ‘fornuftige muslimer’, der støtter demokrati og menneskerettigheder, er en illusion.« (Kilde: Kristeligt Dagblad, 8.3.2006). 

3. MOGENS CAMRE: »Vi er allerede på vej ned ad glidebanen mod balkanisering af Danmark. Andengenerationsindvandreres gadebander, ødelagte skoler, lærere, der trues af indvandrerbørn og deres forældre, massiv skatte- og momssvindel, socialt bedrageri, voldtægter, menneskehandel, mord på åben gade og senest mordforsøget mod integrationsminister Rikke Hvilshøj. Læg hertil, at formørkede imamer med den ikke-dansktalende Abu Laban i spidsen søger at indføre sharia i Danmark, og at Hizb-ut-Tahrir hverver unge til hellig krig og udsteder dødstrusler mod frafaldne, mod jøder og andre, som kommer deres politiske vanvid på tværs. Ingen ville erkende farerne for 10 år siden. Nu ser vi virkeligheden, men forholder os som tilskuere til en horrorfilm. Det kan ikke være sandt – om lidt bliver lyset tændt, og det hele er forbi. Men det er ikke forbi. Det bliver værre.« (Kilde: Jyllands-Posten, 15.6.2005).

4. SØREN ESPERSEN: »Hvorfor skulle man da spørge somalierne om, hvad de mener om det [pigeomskæring], når flertallet af somalierne gør det som noget helt naturligt.« (Kilde: P1-debatten, 23.8.2006).

5. LOUISE FREVERT: »Hate-crimes begås mod andre. Hjemløse, der bliver overfaldet på åben gade af indvandrere, som tilfældet var i Valby for nylig, jøder, der ikke kan bære en kippa eller en Davidsstjerne uden at blive udsat for chikane på Nørrebro og såmænd også bøsser, der chikaneres af muslimer. Og netop dette sidste er fællesnævneren for alle disse afskyelige forbrydelser. De begås af muslimer.« (Kilde: Jyllands-Posten, 1.8.2005).

6. LOUISE FREVERT: »Vor naive indstilling til humanitet og menneskerettigheder gør os alle til lette ofre for en totalt menneskefjendsk religion, der under den 3. Jihad i disse år tilkæmper sig stadig mere magt i de vestlige demokratier, under trusler om terror af en styrke, Verden ikke tidligere har oplevet – terror uden grænser – som ingen vestlig regering har midler til at beskytte sig imod, under den nuværende ‘humane’ lovgivning. Vi venter kun på, at terrorbomberne skal sprænge vore demokratier, så de krakelerer, før vore anti-terrorstyrker kan træde i funktion. Det véd Det Muslimske Broderskab, så de har frit spil til at planlægge og gennemføre deres aktioner, hvor og hvornår det passer dem. Og det er ikke engang nødvendigt at lade bomberne sprænge, for vor frygt er allerede så stor, at vi næsten overalt hjælper muslimerne med love, der beskytter dem imod landets egne borgere.« (Kilde: Morsø Folkeblad, 6.4.2005).

7. MARTIN HENRIKSEN: »I et af verdens mest veludviklede og tolerante samfund render mørke mænd rundt og terrorisere deres eget kød og blod i familiens og islams navn. Det er realiteterne i år 2006 og den ENESTE årsag til dette er den muslimske indvandring. Den ENESTE løsning på dette problem er hjemsendelser, stramninger og en jern hård linje overfor de muslimske mænd. Send mændene hjem til tortur og politisk forfølgelse og lad kvinderne opleve Vestens frihed.« (Kilde: Ugebrev, martinhenriksen.dk, uge 20 2006).

8. PIA KJÆRSGAARD: »De ville [i 1900] nemlig ikke i deres vildeste fantasi have kunnet forestille sig, at store bydele i København og andre danske storbyer i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive og grusomme skikke, såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halalslagtning – og blodhævn. Det er nemlig lige præcis det, der er sket. At titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 – i stedet for i 2005 – er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig.« (Kilde: Ugebrev, danskfolkeparti.dk, 13.6.2005).

9. SØREN KRARUP: »Hvor kristendommen hersker, der har sagen at gøre med kærlighed til de ting, man har kær. Hvor islam hersker, er det derimod den højere selvretfærdighed, der rent logisk ender ud i et alt-ædende had og en uhyggelig trang til at udrydde andre mennesker.« (Berlingske Tidende, 2.2.2005).

10. KENNETH KRISTENSEN: »Det er tilladt at skære halsen over på et dyr og lade det forbløde til døde. Det ville under normale omstændigheder indbringe en dom for dyremishandling, men når muslimer og jøder siger, at det er et religiøst krav, at de kun må spise kød slagtet på denne måde, så er det pludselig i orden. (…) Ligeledes er det helt i orden at omskære drengebørn, uden at der er nogen medicinsk årsag til det, for det er jo også angiveligt et religiøst krav i islam og jødedommen. Hvis en kristen præst gik hen og gav sig til at skære i et lille barn, ville det nok bringe ham en tur bag tremmer. For at sige det, som det er. Vi befinder os i Danmark – alle disse mærkværdige religiøst begrundede påfund, hvoraf nogle endda medføre smerte, ubehag, og menneskelige tragedier bør ingen plads have i vores samfund.« (Kilde: DFU-ugebrev, 18.10.2005).

11. KENNETH KRISTENSEN: “Når man vælger at skifte sin kristne tro ud med islam, er det som regel ud fra radikale bevæggrunde. Det er et advarselssignal på samme måde, som hvis man begynder at bære hagekors eller udvise selvmordstendenser.« (Kilde: Ekstra Bladet, 23.11.2004).

12. MORTEN MESSERSCHMIDT: “En moské i Århus virker måske harmløs. Ja, nogen vil sige ubetydelig og henvise til, at jøderne også har synagoger. Men det er det samme som at sige, at islam og jødedommen er ens. Og sådan ser verden ikke ud. Islam er en fascistisk ideologi, der på linie med kommunismen og nazismen holder millioner af mennesker i fattigdom og undertrykkelse over alt på kloden. En moské er et knæfald for denne ideologi – og præcis hvad fundamentalisterne ønsker. (…) Hvis vi ønsker, at integrationen skal lykkes, og at Danmark ikke skal lide samme skæbne, som de muslimske lande, må vi høre op med at falde på halen, hver gang muslimerne fremsætter krav. Vi må stå fast på, hvilken kultur Danmark bygger på.« (JP Århus, 24.9.2005).

Læs mere på denne side: http://www.humanisme.dk/vi-anmelder/12citater.php

Man kan stille sig det spørgsmål hvad har det med nvo. at gøre? se de videoer der er i video sektionen og du vil forstå hvad det har med nvo at gøre.


Leave a response

Your response:

Kategorier